Stratheden - 300 år af whisky historie genoplivet.
Stratheden er en Lowland-style whisky, 100% pure malt blend, 10 - 12 år gammel, "non-chill filtered", uden tilsat farve og fyldt på flaske ved 43% alc.
Stratheden var et familie destilleri, der først åbnede dørene i 1829, men havde lavet whisky så langt tilbage som 1600 tallet.
Stratheden var så populær i sin tid, at alt de overhovedet kunne producere blev købt og reserveret så snart det var destilleret. Kampen om at få fingerene i denne whisky var et kvalitetstempel uden lige.
The Lost Distillery Company har i gennem flere år samarbejdet med Glasgow University undersøgt, hvordan det var at Stratheden lavede deres whisky og har nu bragt whiskyen til live igen, gennem denne hyldest til det gamle destilleri.

Duft:
En sød honning duft kommer behageligt en i møde, hvorefter der kommer hints af friske appelsiner og æbler. Derefter kommer der en fyldig og åbnende duft af byg og sherry, som komplimenterer de frugtige noter rigtig godt.
Smag:
Ved første sip kommer der en rig fornemmelse af mørk chokolade og hints af sherry, dog ikke lige så sød, som duften først vil have en til at tro.
Derefter får man en lidt pebret fornemmelse med noter af appelsin og grapefrugtskal, der giver den en lækker afrundet ‘mouthfeel’.
En medium lang finish med en lækker olieret følelse, hvor frugten kommer igen med en let røg, som giver den en god afslutning.

Et dynasti falder.
Bonthrone familien har dyrket afgrøder, destilleret og drevet bagerier siden 1600-tallet i Fife området. Dette gav dynastiet et kæmpe forspring i udvikling af gær, kvalitet af afgrøder og ekspertise i destillation.
I 1829 fik Alexander Bonthrone muligheden for, at åbne deres første legale destilleri Stratheden, i byen Auchtermuchty, og han blev en af Skotlands ældste destillatører i arbejde, helt op til 90 års alderen.
Stratheden benyttede en blanding af innovation og tradition, og som en af de få destillerier, blev det opført i midten af en by.
Stratheden fik afledt den lokale krystalklare å “Lovers Pool” gennem en akvædukt, som tog to år at bygge og delte byen i to. Den store efterspørgsel gjorde at der blev lavet investeringer i togbaner, så den eftertragtede whisky kunne komme ud til de forhandlere, som kæmpede om muligheden for at få den.
Populariteten og kvaliteten af Stratheden whisky var så høj, at forhandlere opkøbte alt de kunne producere, før at Stratheden overhovedet havde tid til, at aldre det på tønder.
Død og forfald
Efter at stifteren Alexander Bonthrone døde, overtog de to sønner John og William, de kunne desværre ikke enes, og det var kun starten på problemerne.
Med en overflod af whisky produceret, der ruinerede mange destillerier Skotland over, og skabelsen af konglomerater, var Stratheden en af de få der stod for sig selv.
I skyggen af ‘Prohibition’, 1. verdenskrig og højere skatter, lukkede destilleriet og det 300 år gamle dynasti ned i 1926, og blev ikke set siden.
Indtil nu.
The Lost Distillery Company har i deres søgen efter gamle destillerier lavet flere forskellige “udtryk”, som hylder de mange gamle historierige whiskyer, som faldt ud af historien mellem 1867 og 1931. Alle whiskyer er 10 - 12 år, non-chill filtreret, uden tilsat farve og 100% pure malt blend på 43%.
Whiskyerne som:
DALARUAN, en legendarisk whisky fra Campbeltown som har en særpræget karakter som få destillerier laver i dag.
JERICHO, Destilleriet som var et af de første, til at bruge sherryfade til lagring og banede vejen til brugen for fremtidige generationer.
LOSSIT, Islays største producent som var med til at løfte øen til at blive en af whisky hovedstæderne. - kåret "Verdens Bedste Blended Malt Scotch".
STRATHEDEN, destilleriet som havde et 300 års whisky dynasti og blev revet væk.
TOWIEMORE, skabt af den kendte entreprenør Peter Dawson, som blev den Spanske Konges faste leverandør og whisky udvælger.