Japansk whiskey der tør bryde normerne
Denne whiskey er håndlavet og destilleret via Pot Still metoden.
Destilleriets præcise lokation er en hemmelighed, men vi ved at diverse Pot still whiskeys kommer til Kiyokawa, efter at have lagret i amerikanske egetræsfade.
Kiyokawa betyder "Ren flod" og ligger mellem Tokyo til øst og den betagende Tanzawa Highlands til vest. Enso Whiskey indkapsler kombinationen af det traditionelle med det nye og moderne, indenfor produktion af høj kvalitets whiskey.
Denne fantastiske whiskey vandt guld ved London Spirits Competition 2021, samt "Best in Show" under "Country category" i 2021.
Betydningen af Ensō
Ensō er det japanske ord for "cirkel / cyklus" og er blandt de største tegn indenfor Zenbuddhisme.
Ensō-tegnet, en cirkel lavet i ét penselstrøg, siges at vise ånden og karakteren af sin maler. Det er et udtryk for den nuværende sindstilstand og afviser ideen om perfektionisme, men omfavner øjeblikkets autenticitet og komplethed.

Hør den inspirerende fortælling om Ensō whiskey og hvorfor dette er mere end bare et whiskey brand ...
Kampen mod andres idealer
Historien lyder på, at der boede en dreng hos sin meget traditionelle far, i Kiyokawa. Drengens kunstneriske talent blev hurtigt opdaget i skolen, men hans far ønskede ikke at opmuntre det.
Dette var ikke i overensstemmelse med de høje mål, han havde for sin søn: han ønskede nemlig, at sønnen skulle følge i hans fodspor og blive en Master Blender.
Drengen gik, i al hemmelighed, på en kunstskole, hvor han mødte andre unge, der også kæmpede med forældrenes påtvungne idealer.
De valgte at stå imod de overfladiske værdier og påtvungne mål af forældrene, ved at danne en gruppe der udtrykkede deres drømme med grafiske værker. De benyttede primært Ensō-tegnet, som kombineret med deres mørke farvevalg, blev til gruppens varemærke.
Konsekvensen og begyndelsen på Ensō Whiskey
I begyndelsen var gruppens "oprør", kun i form af mindre kunstværker, men de voksede hurtigt mere og mere rebelske, hvortil de tog til gaden og påførte graffiti-kunstværker på bygninger.
Faderen fandt efterfølgende ud af at hans søn var i blandt disse "vandalister", hvilket førte til skænderier, der ultimativt endte ud i at de gik hvert til sit.
Efterhånden blev dette kultur skift mellem unge og ældre mere og mere populært, og der skete også en vending i spiritusindustrien et par år senere.
Det vækkede også interessen i faderen, som var Master Blender, og han satte sig som mål at skabe whiskyer, der afslører deres fulde potentiale i long drinks og cocktails.
Dog blev han selv kritiseret af kolleger, der ikke mente at whiskey skulle nydes i drinks, men rent som man altid havde gjort.
Denne idealisme og stædighed omkring whiskyforbrug åbnede endelig faderens øjne. Han forstod, at hans søn og hans gruppe af kunstnere også kæmpede mod netop disse forankrede strukturer.
For at hylde denne gruppe af kunstnere blev det japanske whiskymærke Ensō skabt, som har til formål at opmuntre folk til at indtage mere kreative og vovede whiskyer.
Ensō whiskey gør oprør, ligesom kunstnergruppen, mod fastlåste idealer og fortolkninger.