Diplomatico’s nyeste vidunder!
Rom fra Venezuela - lavet på rom op til 12 år, lagret på ex bourbon-, ex single-malt-, og ex sherryfade.
Diplomatico Seleccíon de Familia - Denne venezuelanske rom er det nyeste skud på en lang række af prisvindende rom. Diplomatico har igen formået at gøre noget simpelt, fuldstændigt unikt og fantastisk!
90% af denne herlige rom, er destilleret fra Pot-Stills, hvilket giver den en skøn tung, dyb og kraftig profil. De sidste 10% kommer fra Batch Kettle og Column Still.
De tre forskellige fade, som den har lagret på, giver Seleccíon de Familia et fantastisk twist og skaber en ny smagsoplevelse, samtidig med at den bibeholder de bløde, velkendte nuancer som Diplomatico er blevet kendt for.
Duft
Ved ophældning i glasset kommer der en dejlig duft af sukkerrørene, som er specifikt groet til Diplomatico rom.
Heraf fornemmer vi også den søde honning, som kombineres med en aromatisk vanilje, hvilket løfter hele denne oplevelse til en velbalanceret kombination af tropiske ingredienser.
Smag
Når vi smager på den, kommer der en dejlig fornemmelse af modne blommer, lidt karamel fra de ristede træfade, som har lagret denne skønne rom.
Den skaber en lækker og lang finish, som mærkes i hele munden og langsom forsvinder, imens vi kan fange forskellige nuancer.
Sammenlignet med klassikeren Diplomatico Reserva Exclusiva, er der ligheder og forskelle. Seleccíon de Familia har en smule mere tørhed og kompleksitet, men vedholder den velbalancerede sødme, som vi kender fra Diplomaticos rom.
Familien med de rette værdier!
Diplomatico er bygget på et løfte om den bedste kvalitet, og at lægge alt hvad man har, i det at lave rom. De er et selvstændigt, familieejet brand der selv kontrollerer hele processen - fra markerne til aftapning i flasker!
Familie er en del af Diplomatico’s identitet, og står altid forrest, uanset hvad de skal foretage sig. Derfor er det også noget, som de lægger meget fokus på, blandt andet ved at støtte omkring deres lokale samfund og drive en bæredygtig produktion.

Destilleriet ved Andes bjergene …
Diplomatico’s destilleri ligger ved foden af Andesbjergene i Venezuela, hvor det reneste vand løber. Dette bruges selvfølgelig til, at skabe den høje kvalitets rom de er blevet kendt for.
De blev etableret i 1959, men i 2002 solgte de til en gruppe Venezuelanske entreprenører og blev 100% privatejet, venezuelansk virksomhed. Dette er de med stolthed stadig den dag i dag.
Destilleriet er unikt, ved at det benytter 3 forskellige destilleringsprocesser, som ved blanding leverer eksklusive rom, der har bevist at de er i verdensklasse.

Manden der inspirerede Diplomatico …
Gennem hele deres rejse, har Diplomatico holdt sig tro mod deres initiale værdier, som også blev inspireret udefra - og sågar har sat et evigt, fysisk aftryk på deres produkter.
Det er nemlig Don Juan Meléndez (Don Juancho).
Adelsmanden Don Juan bestræb sig altid efter at give alt i søgen efter kilder, ingredienser og metoder, ang. de mange tillokkende smage der kunne findes i bl.a. rom.
I dag benytter Diplomatico Don Juancho’s portræt som en evig påmindelse om den passion, og de værdier han bestræb sig efter, og som de efterlever!

Et af de mest prisvindende destillerier …
Som sagt, så har Diplomatico vundet et utal af priser og høje bedømmelser gennem tiden, og ligger blandt de mest populære “Sipping” rom på flere afstemninger.
Ikke nok med det, så er destillatøren bag, Tito Cordero, kåret til verdens bedste rom destillatør i flere år. Så de må have knækket koden på god rom i Venezuela!
Skal du smage rom for første gang, eller er du en velkendt rom-entusiast, der bare gerne vil prøve Venezuelas bud på kvalitetsrom … så er Diplomatico et af de bedste steder at starte!
