Venezuela’s mest populære rom?!
Rom fra Venezuela - et blend af eksklusive romreserver lagret i op til 12 år, udvalgt af verdens bedste Master Blender, Tito Cordero fra Diplomatico destilleriet.
Diplomatico Reserva Exclusiva - Denne venezuelanske rom er en af verdens absolut mest populære, og har vundet guld og høje bedømmelser til mere end 50 forskellige konkurrencer, heriblandt nogle af de allerstørste i verden.
Den produceres i et af jordens mest tropiske klimaer, og sukkerrøret der benyttes, Caña Diplomática, er endda specifikt groet og udviklet til Diplomatico rom.
En ting der er med til at skabe den dybe kompleksitet, er de 3 fade der bruges til at lagre rommen i. Der benyttes både Ex Bourbonfade, Ex Single-Malt fade og nye amerikanske egetræsfade.
Dette tilfører elementer, som løfter rommen til det utrolige niveau, der gør at den er foretrukket af rom-begyndere, såvel som de ældste rom entusiaster med +100 rom på smagsløgene.
Duft
Ved ophældning i glasset får vi søde aromaer af karamel i næsen. Den har friske hints af citrus og en mørk chokolade kommer frem, når den får lov at åbne sig. Alt i alt en dejlig duft, der åbner op for en god oplevelse.
Smag
Når vi smager på den, fornemmer vi ikke et kraftigt bid af alkoholen, men en meget velbalanceret tekstur, der giver noter af træfadene, vanilje og den selvsamme karamel vi havde i duften.
Den skaber en dejlig blød og glat oplevelse på tungen, og til sidst kan vi også fornemme chokoladen komme til udtryk.
Tår for tår kommer der nye nuancer frem, og der kan anes nye spændende smagsaspekter.
Dette er en meget let drikkelig rom.
Familien med de rette værdier!
Diplomatico er bygget på et løfte om den bedste kvalitet, og at lægge alt hvad man har, i det at lave rom. De er et selvstændigt, familieejet brand der selv kontrollerer hele processen - fra markerne til aftapning i flasker!
Familie er en del af Diplomatico’s identitet, og står altid forrest, uanset hvad de skal foretage sig. Derfor er det også noget, som de lægger meget fokus på, blandt andet ved at støtte omkring deres lokale samfund og drive en bæredygtig produktion.

Destilleriet ved Andes bjergene …
Diplomatico’s destilleri ligger ved foden af Andesbjergene i Venezuela, hvor det reneste vand løber. Dette bruges selvfølgelig til, at skabe den høje kvalitets rom de er blevet kendt for.
De blev etableret i 1959, men i 2002 solgte de til en gruppe Venezuelanske entreprenører og blev 100% privatejet, venezuelansk virksomhed. Dette er de med stolthed stadig den dag i dag.
Destilleriet er unikt, ved at det benytter 3 forskellige destilleringsprocesser, som ved blanding leverer eksklusive rom, der har bevist at de er i verdensklasse.

Manden der inspirerede Diplomatico …
Gennem hele deres rejse, har Diplomatico holdt sig tro mod deres initiale værdier, som også blev inspireret udefra - og sågar har sat et evigt, fysisk aftryk på deres produkter.
Det er nemlig Don Juan Meléndez (Don Juancho).
Adelsmanden Don Juan bestræb sig altid efter at give alt i søgen efter kilder, ingredienser og metoder, ang. de mange tillokkende smage der kunne findes i bl.a. rom.
I dag benytter Diplomatico Don Juancho’s portræt som en evig påmindelse om den passion, og de værdier han bestræb sig efter, og som de efterlever!

Et af de mest prisvindende destillerier …
Som sagt, så har Diplomatico vundet et utal af priser og høje bedømmelser gennem tiden, og ligger blandt de mest populære “Sipping” rom på flere afstemninger.
Ikke nok med det, så er destillatøren bag, Tito Cordero, kåret til verdens bedste rom destillatør i flere år. Så de må have knækket koden på god rom i Venezuela!
Skal du smage rom for første gang, eller er du en velkendt rom-entusiast, der bare gerne vil prøve Venezuelas bud på kvalitetsrom … så er Diplomatico et af de bedste steder at starte!
