Diplomatico Planas
Hvid rom fra Venezuela - Denne unikke lyse rom er lagret op til 6 år på egetræsfade. Den er meget intens, taget kategorien i betragtning, og det skyldes den lange og komplekse destilleringsproces.
Diplomatico Planas - Denne venezuelanske rom er blandt et af de mest populære rom-brands i verden!
Denne rom er et blend af rom fra tre forskellige destilleringsmetoder. Pot-still, Batch Kettle og Column Stills. Dette giver den en velkendt dybde og kompleksitet, men fastholder de lette aspekter, der har gjort Diplomatico til en af verdens førende.
Lagringsprocessen på 6 år er længere end den typiske proces for hvid rom. Det resulterer i at rommen er elegant, fyldig og overraskende intens.
Lagringen sker på tre forskellige typer fade: Ex bourbon, ex single malt og nye amerikanske egetræsfade. Disse fade er med til at give den aspekter, der differentiere den fra andre lyse rom på markedet.
Denne rom skal nydes i drinks, såsom Mojito, hvor den virkelig får lov at give værdi til det endelige resultat.
Duft
Ved ophældning i glasset får vi en dejlig frisk aroma af frisk kaffe og kokos.
Smag
Når vi smager på den, fremstår smagen meget let og frugtig. Den har en delikat tekstur og tydelig afslutning, der skaber en positiv og mindeværdig oplevelse.
Den højere alkoholprocent, end de fleste andre lyse rom, gør den fantastisk til drinks da den skaber en tydelig kompleksitet og dybde.
Familien med de rette værdier!
Diplomatico er bygget på et løfte om den bedste kvalitet, og at lægge alt hvad man har, i det at lave rom. De er et selvstændigt, familieejet brand der selv kontrollerer hele processen - fra markerne til aftapning i flasker!
Familie er en del af Diplomatico’s identitet, og står altid forrest, uanset hvad de skal foretage sig. Derfor er det også noget, som de lægger meget fokus på, blandt andet ved at støtte omkring deres lokale samfund og drive en bæredygtig produktion.

Destilleriet ved Andes bjergene …
Diplomatico’s destilleri ligger ved foden af Andesbjergene i Venezuela, hvor det reneste vand løber. Dette bruges selvfølgelig til, at skabe den høje kvalitets rom de er blevet kendt for.
De blev etableret i 1959, men i 2002 solgte de til en gruppe Venezuelanske entreprenører og blev 100% privatejet, venezuelansk virksomhed. Dette er de med stolthed stadig den dag i dag.
Destilleriet er unikt, ved at det benytter 3 forskellige destilleringsprocesser, som ved blanding leverer eksklusive rom, der har bevist at de er i verdensklasse.

Manden der inspirerede Diplomatico …
Gennem hele deres rejse, har Diplomatico holdt sig tro mod deres initiale værdier, som også blev inspireret udefra - og sågar har sat et evigt, fysisk aftryk på deres produkter.
Det er nemlig Don Juan Meléndez (Don Juancho).
Adelsmanden Don Juan bestræb sig altid efter at give alt i søgen efter kilder, ingredienser og metoder, ang. de mange tillokkende smage der kunne findes i bl.a. rom.
I dag benytter Diplomatico Don Juancho’s portræt som en evig påmindelse om den passion, og de værdier han bestræb sig efter, og som de efterlever!

Et af de mest prisvindende destillerier …
Som sagt, så har Diplomatico vundet et utal af priser og høje bedømmelser gennem tiden, og ligger blandt de mest populære “Sipping” rom på flere afstemninger.
Ikke nok med det, så er destillatøren bag, Tito Cordero, kåret til verdens bedste rom destillatør i flere år. Så de må have knækket koden på god rom i Venezuela!
Skal du smage rom for første gang, eller er du en velkendt rom-entusiast, der bare gerne vil prøve Venezuelas bud på kvalitetsrom … så er Diplomatico et af de bedste steder at starte!
